Idag har jeg valgt at tage et skrøbeligt emne op, grundet mange ting. En stor grund til jeg rigtig gerne vil starte en debat om dette, er simpelhent fordi, at en depression ikke tages seriøst, og det er delvist takket være de sociale medier, men samtidig også det stigende tal, af unge mennesker som desværre går psykisk ned, med en depression. Burde det ikke være et alvorligt tegn på, det pres de unge mennesker bliver udsat for idag, er for hårdt? Burde det ikke være et tegn på, at netop denne psykisk sygdom netop skal tages seriøst? Desværre, tror folk dette er, for det første: Råb om opmærksomhed, men der vil jeg stolt sige dig imod, hvis det er lige netop det, som du tænker. At erkende at noget er galt, og at man tror man er på vej mod eller i en depression, er det jo det første skridt til at blive rask, og det er en stærk ting at kunne sige højt. Specielt fordi det ikke er nemt at stå frem med netop denne psykiske sygdom, delvis grundet alle de “fordomme” der er.

En anden ting, som bekymre mig, det er at ordet deprimeret bliver brugt i daglige situationer, for raske mennesker. Dette kan måske være den anden betydning for, at denne sygdom ikke tages seriøst? Selvfølgelig er det også grundet mange menneskers ikke særlig store viden indenfor området, men med egen personlig effaring, føler jeg virkelig at jeg kan skrive under på, at overforbruget af ordet deprimeret, er en stor grund til at, når folk faktisk siger til deres nærmeste at de er i en depression, at det ikke bliver taget alvorligt. Måske fordi at folk de ikke har en stor viden om hvad det vil sige at være deprimeret, fordi ordet bliver kastet rundt i sammenhænge der ikke passer sammen med en Depression. Hvornår ved man om personen er dybt alvorligt, eller ej? Det er egentlig det, som dette indlæg vil handle om idag. Jeg vil give jer, min bedste forklaring så i så godt som muligt kan sættes ind i livet, gennem en deprimerets øjne. Men i skal huske på, at dette er en personlig side af sagen, og der kan være mange andre måder at “føle” på, dette er bare min historie.

Først og fremmest, når man er i en depression, er det meget svært at udtrykke sine følelser, det er svært at sætte ord på hvad man føler, og selvom man inderst inde godt ved det, så kan det ikke beskrives. Derfor, er det også en udfordring, på mange dage – at skrive dette indlæg, og jeg gør mit bedste, så jeg håber i tager godt imod det. Dette er et indlæg, egnet til mine medmennesker som også er i en depression, og læser dette for at måske, prøve at forstå sine følelser lidt mere, fordi lad mig gøre det klart for jer alle, det kan være fandens svært at forstå hvad man føler, hvorfor man føler det man gør, og som jeg sagde, er det svært for en deprimeret at sætte ord på det. De ved godt hvordan følelsen er, men de kan ikke finde ordet frem. Dette er også et indlæg, til mine medmennesker, hvis nærmeste er i en depression, og som har svært ved at sætte sig ind i den nærmestes situation, eller svært ved at vide hvordan man skal reagere og håndtere situationen. Ikke mindst, er dette indlæg også til en nysgerrig, fordi det gør kun gavn at have så meget viden, indenfor denne psykiske sygdom som muligt.

At være deprimeret, gør det svært at få overskud til de daglige ting i livet. Nej, rettere sagt til de små daglige ting i livet, som at tage opvasken, støvsuge gulvet, gå ned med vasketøj, komme op om morgnen, møde op på arbejdet, eller i skolen. Det er ikke ens betydning med, at den deprimeret er doven – det handler om mangel på energi. Mangel på energi til at fuldføre de små daglige projekter, som alle bliver udsat for. Mange mennesker som ikke forstår dette, ser ofte ned på den deprimeret. Du er for doven. Du laver ikke andet end at ligge i din seng. Dette kan være et alvorlige tegn på en depression, og selvfølgelig kan det også være at personen bare generelt er doven, men hvis det er så alvorligt, at det er hårdt bare at tage en opvask, så skal der nok ses en smule mere seriøst på det. Fordi når en deprimeret får fortalt at de er doven, så gør det ondt indeni, fordi personen ikke kan gøre for det. I skal alle huske på, det er en psykisk lidelse, og ingen har valgt at sat sig selv, i sådan en situation. Se på den psykiske lidelse, som enhver anden fysisk sygdom, det er heller ikke noget der altid er selvvalgt, vel? Man kan selvfølgelig altid formindske en psykisk sygdom, som med en fysisk sygdom, men det er altså et langt hårdere arbejde. Det handler ikke om, at man bare skal huske at tage sokker på, når man går udenfor. Det er et arbejde, som der kræver at alle mennesker omkring personen er involveret.

Når du vågner op, så virker alting forkert fra start til slut på dagen. Det er som at gå rundt med en følelse af, at tingene bare ikke er som de skal være. Det er svært at være håbefuld, eller glad mht. livet, hvilket er der hvor selvmordstanker ofte kommer ind over, men en deprimeret har sjældent overskud til at tage sit eget liv, selvom det ofte strejfer deres tanker. Det er også derfor, at antidepressiv medicin ses som at være farligt, fordi når en deprimeret pludselig får overskud som de såkaldte “lykkepiller” jo gør for en, får de også overskud til at tage deres eget liv. Det er svært at have håb, og det gælder alt. Man føler ens fremtid, er fuldstændig ødelagt. At man intet kan, og man intet bliver. At have en depression, inkludere også en masse tåre, og man kan begynde at græde, uden nogen grund. Det er hårdt, og det er frustrerende, og det er endnu svære når man bliver spurgt hvorfor man er ked af det, specielt hvis man ikke er klar over man er i en depression, fordi man kan ikke forklare hvorfor eller hvad der er galt. Man kan også begynde at græde, over små ting og så er det også pinligt at skulle forklare hvorfor man er ked af det, så en deprimeret undgår for det meste altid at skulle forklare hvad der er galt, og begynder derfor også at skjule at man har det dårligt.

En deprimeret vil håndtere alting i slow motion, og det føles som om man tænker i slow motion. Man vil gå langsomt, man vil tage lang tid om at tage tøj på, og det er en helt ekstrem ubehagelig følelse. Det er også svært for en deprimeret, at klare sig igennem en helt normal samtale, fordi en deprimeret skal anstrenge sig ekstra meget for ikke at miste fokus på personen der taler, og det kræver rigtig meget at skulle udtrykke sig selv, det er svært, for mange helt umuligt, specielt når det gælder noget følelsesladet. Det er hårdt, at skulle tage helt simpel beslutninger, og det er også en stor grund til, hvorfor en deprimeret låser sig selv inde i sin egen verden, så er der ikke særlig mange beslutninger der skal tages, eller det føles det hvert fald ikke som. Husk igen på at det er en psykisk lidelse. Alle de her symptomer øverst, er ikke hvad der kendetegner din ven, det er ikke hvem de er som person, det er hvad depression gør dem til. Men det sværeste for mig, og det som har gjort at jeg har skubbet en masse mennesker væk, har været det at familiemedlem og venner irritere mig grænseløst, og igen er det sygdommen der snakker. Hvis en af dine nærmeste har en depression, så er der en ret stor sandsynlighed for at din nærmeste har haft lyst til at rive dit hoved af, på et tidspunkt. Det er ikke noget du skal tage personligt, og hvis du kan mærke din ven bliver irriteret på dig, skal du ikke tage afstand, og du skal heller ikke presse dig for meget på. Der skal findes den helt perfekte balance, i sådanne situationer. Skriv til personen og spørg hvordan de har det, men kun hvis du faktisk er interesseret. Hvis du bliver for meget for vennen, eller hvis du – “ikke bliver for meget” for vennen, dvs hvis vennen føler sig efterladt, så er risikoen for at de skubber dig væk, utrolig stor. Hvis du sidder, og tror du har en depression eller rent faktisk har en, så har du sikker prøvet, at alle omkring dig er fandens irriterende, og ærligt så er det helt normalt, det er ikke din skyld, og det skal du huske på. Men husk også på, at det heller ikke er deres skyld.

Det er svært, at leve livet uden at vide man er en depression. Det er frustrerende, og det er hårdt, fordi man har endnu mere svært ved at forstå, hvorfor man føler som man gør. Jo hurtigere man indser sin lidelse, jo hurtigere man kontakter lægen, familie, og venner – jo hurtigere bliver man rask. Når man først er klar over, hvad der er galt med en, er det et skridt tættere på forståelse, men det forklare ikke altid hvorfor man føler det man gør, og ikke alle hjemmesider omkring sygdommen, giver særlig meget beskrivelse på helt præcis hvad man gennemgår, derfor håber jeg virkelig, at dette hjælper nogle derude.

Når man er i en depression, føler man ikke at man fortjener noget. Man føler ikke man fortjener nogen form for kærlighed, hvilket derfor også kan være grunden til at den deprimeret skubber sine nærmeste væk fra sig. Nogengange kan det også være svært for en deprimeret at se, man er elsket. Specielt fordi man har alle mulige forventninger til sine venner og familie, og hvis de ikke lever op til de forventninger, så skuffer de, og så føler den deprimeret sig derfor ikke elsket. Dette er så farligt, at i tror det er løgn. Selvom en deprimeret sjældent energi har til, at begå selvmord – er det her en af de følelser der ender med selvmord, hvis de nærmeste ikke godt og vel, tager sig sammen. I skal huske på, det ikke er jeres job som ven eller familiemedlem til en deprimeret, at tage sig af dem. Men det er jeres job, at holde dem oppe, hvis i føler at i vil påtage jer sådan et ansvar. I skal ikke sige i vil være der for personen, og så netop ikke være der, det tager hårdt på den deprimeret, og det er i de situationer, at de forventer noget af jer, som i ikke lever op til, og derfor danner sig tanker som at de ikke fortjener kærlighed. Når den man er tæt på er ude af depressionen har i et tillidsbånd for livet, og at gå igennem en depression, det er ikke kun hårdt for den deprimeret, det er ligeså meget hårdt for deres omgivelser, det vil sige dig. Det er ligeså frustrerende ikke at sætte ord på sine følelser, som det er ikke at vide hvordan man skal reagere og opføre sig omkring en deprimeret.

Det er vigtigt at hvis i har lovet at være der for den deprimeret, at i viser det. Hvis den deprimeret siger han eller hun har brug for noget rum til at trække vejret, giv dem en uges tid og kontakt dem løbende på facebook eller sms, og spørg hvordan det går. Husk også, at bare fordi jeres ven er i en depression, betyder det ikke at de ikke kan have det sjovt. The key til at komme ud af en depression, er nemlig at komme udenfor og leve livet omkring sine venner og familie, og vigtigst af alt – grine naturligt. Hvis du som ven, har påtaget dig det job at være der for personen, er det også vigtigt at du får personen ud af døren, selvom de kæmper imod, aflyser hele tiden, eller finder på andre dårlige undskyldninger. Hvis den deprimeret ikke kommer ud af døren, leder det derfor til en endnu værre depression, der på sigt udvikler sig til at være et større og større problem.

Som deprimeret er man også nervøs og anspændt hele tiden og nærmest rastløs. Man bekymre sig ekstra meget, om de små ting i livet. I ved hvor slemt det kan være, bare som pige at overtænke enhver situation, + det så med 100%, og så har i den forstærket følelse hos en deprimeret. Man lider også stærkt af angst, når man er deprimeret og derfor kan en deprimeret let også få et angst anfald. Når man er deprimeret, er ens sanser også svækket. Man har ikke den samme kærlighed for mad, fordi sanseoplevelsen svækker, det samme med musik, og andre interesser. Men en af de ting, som jeg også oplevet var det hårdeste, er at enhver fejl man har begået i livet, hele tiden kommer op til overfladen. Man minder konstant sig selv om, at man ikke er fejlfri, og det er altså på den hårde måde. Men det behøver ikke engang, at være sine fejl – det kan være alle de oplevelser, hvor du har følt dig usikker, ked af det, utilpas.

Jeg personligt gennemgår en depression, der gør at jeg har glemt hvordan de føles ikke at være deprimeret. For mig, er dette blevet mit “normale” – set som, jeg ikke har prøvet noget anderledes i rigtig lang tid. Jeg anbefaler jer stærkt at læse denne artikel, også skrevet af en person der har en depression. Personen har formået at formulere sig utrolig godt, så det virkelig får en til at tænke. Jeg håber selvfølgelig i kunne bruge dette til noget, og jeg håber at det kan hjælpe jer selv, eller en der står jer kært igennem nogle hårde situationer, og så håber jeg i har fået en bedre forståelse for hvad det faktisk vil sige, at være deprimeret. At komme ud af denne sygdom, kræver en masse styrke, derfor sørg for jeres ven er parat og klar, og husk nu ikke at pres dem for meget. En deprimeret kan ikke klare et særligt stort pres på deres skuldre.